Nina og karen ved langs en   lille
SILKEBORG, DANMARK

Kør-selv-cykeltur i fortidens fodspor – rundt om Silkeborg Langsø

Velkommen til lydfortællinger langs Silkeborg Langsø!

Cykelruten fører dig forbi ti spændende fortællinger om alt fra stenalderjægernes 9.000 år gamle bopladser til gavlmaleriet ”Kamphaner” fra 1996. Ruten går gennem et varieret landskab, hvor du får set flere forskellige dele af byen, fantastisk natur og selvfølgelig nogle af de vigtigste historiske steder langs søens bred.

Vi anbefaler, at du tager turen omkring søen på cykel med din smartphone (gerne med høretelefoner), så du kan høre fortællingerne lige dér, hvor de har fundet sted. Under hver lokalitet finder du et kort med forslag til, hvilken rute du skal tage til det næste stop. Fortællingerne kan høres i vilkårlig rækkefølge, og det er dermed også muligt fx at dele den ca. 11 km lange tur op i to ved at benytte Viborgbroen.

Rigtig god tur!

------

Fortællingerne er skrevet og indtalt af Karen Rysgaard og Nina Helt Nielsen fra Museum Silkeborg. HeySound har stået for klipning, musik og lydeffekter. Turen er lavet i samarbejde med Silkeborg Arkiv og lanceret i anledningen af Silkeborg Cykelfestival og Outdoordage i Silkeborg 2021. Projektet er finansieret af Silkeborg Kommune og Nordea-fonden og er en del af "I fortidens fodspor" (https://www.museumsilkeborg.dk/i-fortidens-fodspor)

Map Free
Start
Download
Museum Silkeborg, Hovedgårdsvej 7, Silkeborg, , Danmark
Kør-selv-cykeltur i fortidens fodspor – rundt om Silkeborg Langsø
  1. Kærsgård Bro
  2. Søsportens Hus – fra overlevelse til oplevelse
  3. Trækstien
  4. Regnvandsbassin og masser af flint
  5. Motorvejsbro og teglværk
  6. Den gamle eg
  7. Silkeborg Slot
  8. Papirfabrikken
  9. Gavlmaleri ”Kamphaner”
  10. Odden og Kalgårdsvig